Nyhedsbrev August – 2018

Nyhedsbrev DcH Han Herred

Da vi andre gik på sommerferie, var der lige et par ting der skulle afsluttes, inden der blev helt ferie.

Karen Nielsen og Thea tog til Hjørring og deltog i en rallykonkurrence. Det var klogt gjort. De blev nemlig nr. 2 med flotte 93 point. De rykkede samtidig op fra øvede til ekspert. Stort tillykke til dem. Velfortjent.

Den 7 juli tog Janette og Gitte til Sæby. Janette klarede sig fint. Gitte tog hjem og øver sig lidt mere. Men hun er ved godt mod og stiller op igen flere steder i løbet af året. Flot Gitte

Den 14 juli var der børnedyrskue i Brovst. Her repræsenterede Christina og Jan klubben. En del lagde vejen forbi med deres hunde og fik afprøvet nogle forskellige ting med deres hund. Måske nogen kommende DcH ér . Tak til Christina og Jan.


SÅ BLEV DER FERIE.

Lige bortset fra tømrer Ib og Børge som gjorde tilbygningen til klubhuset færdigt. Et flot flot resultat. Nu kan vi alle stå indenfor og kikke ud, når der regner. Nu er der endda kommet møbler ind og lys er på vej. Selv fuglene forsøger at lægge vejen forbi. EN KÆMPE TAK TIL BØRGE FOR ALLE DE TIMER HAN HAR LAGT I DET.

Så har alle vel hørt noget om, at der er noget der hedder persondataforordning. Det gælder selvfølgelig også en lille klub som os. Vi var kommet lidt bagud, men en lille gruppe på 3 satte sig sammen og fik det ordnet. I skrivende stund mangler vi lige at få det finpudset og taget god af resten af bestyrelsen. Herefter vil I på HJEMMESIDEN kunne se hvad vi går ud fra i DcH Han Herred.

Opstart efter ferien var den 6 og 8 august. Vi startede hårdt op med almindelig træning, men landede lidt blødere med den sædvanlige kagemand. Vanen tro var der ikke så mange ,men skoleferien var heller ikke overstået på det tidspunkt.

Den 11 august holdt vi kredskonkurrence i C klassen . Vi skulle også ha haft rally med, men det blev aflyst på grund af at der ikke kunne findes en dommer. Trist da der var en del meldt til. Desværre var der ikke så mange tilmeldt C klassen 9 stk, Men vi endte på 11. Vi valgte at flytte det hjem til klubben i stedet for påTrekroner. Det var der ingen problemer i. Det var som sædvanlig godt tilrettelagt og gennemført af Eva. Vi havde 2 med. Kasper og Josefine. Kasper endte med 118,35 point som jo er en oprykning. Tillykke til Kasper. Josefine øver lidt mere. Nr. 1 blev Biancha fra Hjørring. Nr. 2 Malou fra Thisted og nr. 3 Molly fra Thisted.

Så blev der tid til at få nogen ny hvalpe igang igen. Vi afholdt info aften den 16 august. Om der kom mange. Det gjorde der i den grad. Klubhuset totalt fyldt op. De fik så de sædvanlige informationer om regler i klubben. Hundens udvikling. Hunderacer og  hvad vi har til hensigt at lære dem

Opstart den 20 august for dem. Der er nu 16 små hvalpe som bliver hurtigt større og 9 små der forbliver nogenlunde små. Af hensyn til parkering har vi flyttet de små( Christinas hold) til om onsdagen. Det giver lidt mere luft . Men det er jo et luksus problem. Flot der kommer så mange forbi.

Den 29 sep. har bestyrelsen besluttet sig for at afholde en arbejdsdag, så vi kan få styr på det der mangler. Hvis nogen skulle ligge inde med noget vi trænger til at få kikket på, kan I henvende jer til Børge eller Karen P Så kikker vi på det.


“Lær klubben at kende mennesker imellem og lad hunden få en friaften”

Sådan kommer sloganet for hele klubben til at lyde den 13 oktober. Hundene får dog ikke lov at holde fri hele dagen. Der vil blive afholdt klubkonkurrence fra morgenstunden. Tøv ikke med at melde jer til. Ingen vil trække på smilebåndet af jeres indsats. Vi er kun os selv. Dog med dommere. Smilet gemmer vi til om aftenen. Her holder hundene fri.

Festen afholdes på Fjerritslev kro fra kl. 19. Der vil blive serveret en buffet med alt godt, til en pris på 175 kr.( hvis ikke Søren kan få det forhandlet yderligere ned) Men så skal vi være mange.

Der vil snart blive lagt en tilmelding frem i klubhuset

Men sæt allerede nu kryds i kalenderen den 13 oktober – hele dagen og aftenen.