Nyhedsbrev juni – 2018

 

Nyhedsbrev DcH HanHerred

Vi har gennem længere tid snakket om at udkomme med et nytårsbrev, så flere medlemmer kan følge lidt med i hvad der sker i klubben. Det forsøger jeg så nu, at få sat gang i. Det bliver for juni 2018.

 


Sommerafslutning

Vi sluttede måneden og første halvdel af året med en fælles afslutning. Hele 36 hundefører var tilmeldt og dukkede op. Der var nogen der blev meget udfordret  og andre mindre udfordret ved de poster der var stillet op. En agilitybane – rundering – feltsøg – og lidt til hjerne og næse. Det hele udløste masser af guffer til hundene. Bagefter var der

“ guf “ til deres mennesker. “En grillet pølse med det hele. Kaffe med kage. Samme aften var der hvalpetest. Et lidt lille hold med kun 4 deltagere. Lidt men godt. De fik meget ros af deres træner Eva .

Aftenen sluttede af med at alle ønskede hinanden en god sommer. Vi starter op igen mandag den 6 august og onsdag den 8 august. Almindelig træning afsluttet med kagemand.

 


Kursus

Dyreforsikringen Agria som er hovedsponsor for DcH har sponsoreret et kursus til alle klubbens trænere “som nu skal kalde sig instruktører”. Udgangspunktet er fastholdelse af medlemmer med vægt på hvalpe og teenagehunde. Det vil blive betegnet som et brush op kursus for trænere der har fungeret i en årrække, så de kan blive opdateret. Vi har selvfølgelig lagt billet ind, men da der endnu ikke er en instruktør i kreds 1 er vi blevet opfordret til at vente på der kommer det. Men vi glemmer det ikke.

 


Klubhus

I skrivende stund er der ved at blive lavet en overbygning/udestue i forbindelse med klubhuset. Det har vi ønsket længe. Så med lidt sponsorpenge i baglommen og tømrer Ib og hans medhjælper – vores egen Børge – er det nu næsten færdig til at tage i brug. Stor stor tak til Børge for det store arbejde han har lagt i det.

 


Kredskonkurrence

Vi har ønsket at være vært for C konkurrence og rally konkurrence i august. Desværre kunne der ikke skaffes dommer til rally. Meget lidt er på nuværende tidspunkt meldt til c konkurrencen. Vi har forsøgt at få den aflyst på grund af få tilmeldte, men konkurrenceudvalget i kredsen mente vi skulle vente til vi nærmer os sidste tilmelding. Vel helt ok. Vi ser hvad der sker. Mon ikke vi selv har et par stykker der melder sig.

 


NoceWork

Vi har her i Han Herred været blandt de første til at udbyde nocework-introkursus i DcH regi. Det kan vi takke en meget engageret Rikke for. Et hold på 9 startede op en varm søndag eftermiddag. Det viste sig at være så spændende og sjovt både for hunde og fører så alle fortsatte. Alle som ikke var optaget andet sted, gik op til en lille prøve med ekstern dommer og det hele. Hun var vildt imponerede over hvor langt deltagerne var nået på kort tid. Mange er på nuværende tidspunkt meget interesserede i at fortsætte og andre i at prøve. Vi bejler til Rikke – uden hende kan vi ikke. Måske vi skulle sætte et lille stykke sammen til DcH bladet og prale lidt.

 


Persondataforordning

Så er der noget der hedder noget så flot som persondataforordning. Det har alle nok stødt på. Det rammer selvfølgelig også os. Vi er der hvor vi skal være nu og tager det op igen efter ferien, så vi kan få styr på det.

 


Lidt til opslagstavlen:

16/8 – Hvalpeinfo

15/9 – Venskabsdyst i Thyholm

22-23/ 9 – DM i Herning

30/9 – SØNDAGSTRÆNING STARTER

13/10 -Klubkonkurrence med fest om aftenen – Søren finder et sted

27/10 – Venskabsdyst i Sydthy

11/11 – Hvalpetest

18/11 – Afslutning med gløgg og æbleskiver

 

Så ingen hundefører behøver kede sig.

Håber vi de næste nyhedsbreve kan få resultater med fra de der stiller op i konkurrencer.

 


Servicemeddelse.

En lille service meddelse. Allan er i øjeblikket ramt af sygdom i nærmeste familie og har en del at se til. Han har derfor midlertidigt overladt formandsposten til Karen Pedersen (næstformand )

Vi håber selvfølgelig meget han snart er tilbage.

Håber dette lille nyhedsbrev fortæller lidt om at der hele tiden sker noget i klubben

 

God sommer Karen Pedersen